Forside / Analyse af hyrdinden og skorstensfejeren
Historien fortæller om en hyrdinde, der ikke gengælder følelserne fra en porcelænsskorstensfejer, men i stedet er forelsket i ham. Imidlertid insisterer hendes dukkebedstefar på, at hun skal indgå ægteskab med trædjævelen. For at undslippe dette tvangsægteskab flygter hyrdinden og skorstensfejeren via skorstenen. Da de når ud i friheden og betragter landskabet, overvældes hyrdinden af angst og ønsker øjeblikkeligt at vende tilbage til stuen. Her opdager de, at hendes bedstefar er blevet slået itu. Ironisk nok bliver denne tragiske hændelse den afgørende faktor, der tillader hyrdinden og skorstensfejeren at forenes.
Eventyret kan klassificeres som et kunsteventyr, idet det er forfattet af H.C. Andersen og bærer præg af hans karakteristiske stil og sprogbrug. Værket dyrker det harmoniske og hjemlige, som er centrale elementer i romantikken, hvilket især kommer til udtryk gennem skildringen af hjemmet.
Der er en følelse af tryghed forbundet med stuen, og når personerne bevæger sig ud i den store verden, forsvinder denne tryghed, hvilket skaber et ønske om at vende tilbage. Biedermeier-perioden er tæt forbundet med det nære, trygge miljø, præget af hygge, harmoni og idyl - kvaliteter, der i denne historie manifesteres i stuen og hjemmet.
Indretningen antyder et hjem tilhørende middel- eller overklassen, hvilket fremgår af tilstedeværelsen af porcelæn og fine møbler. Historien er præget af afdæmpede følelser frem for voldsomme udbrud. Et typisk træk ved Biedermeier er også, at teksten sjældent berører sociale eller politiske problemstillinger, og konflikter ofte finder deres løsning inden for hjemmets fire vægge.
Skorstensfejeren fremstår som generøs og imødekommende over for hyrdindens ønsker. Han yder hende assistance og følger hende villigt, uanset hvor hun ønsker at gå.
Trædjævelen er en dominerende og snedig figur, der holder mange porcelænskoner fanget i sit træskab.
Den gamle kineser, hyrdindens bedstefar, udviser en lige så dominerende adfærd som trædjævelen. Han tvinger hyrdinden til at acceptere ægteskabet med trædjævelen, selvom han er klar over, at hun kun er én blandt mange og ikke nærer nogen kærlighed til ham.
I denne fortælling kommer Biedermeier-kulturen tydeligt til udtryk, især gennem den stue, hvor historien udspiller sig. Stuen fremstilles som løsningen på hyrdinden og skorstensfejerens problemer, idet den tilbyder dem idyl og tryghed - præcis som Biedermeier-kulturen skildrer stuen.
Da hyrdinden betragter den store, åbne verden, bliver hun overvældet af frygt og ønsker straks at vende tilbage til den trygge stue.
| Aktant | Rolle |
|---|---|
| Gedebukkebens-overogundergeneral-krigskommander-sergenten og den gamle kineser | Modstander |
| Skorstensfejeren | Hjælper |
| At hyrdinden og skorstensfejeren kan være sammen | Mål |
| Hyrdinden | Modtager |
'Hyrdinden og Skorstensfejeren' er et typisk romantisk kunsteventyr, skrevet af H.C. Andersen. De romantiske elementer i historien udspringer umiddelbart af Biedermeier-kulturen, som kommer til udtryk i den trygge, idylliske stue, hvor hyrdinden og skorstensfejeren finder ro.